AquaPunkt - gratis vandtræning i svømmehallen

 

AquaPunkt er et gratis træningstilbud fra Gigtforeningen til alle, der holder af at komme i svømmehallen. Vi har udviklet AquaPunkt, da den nyeste forskning peger på, at der skal træning til, hvis du virkelig vil gøre noget ved dit ømme punkt.

AquaPunkt styrker kroppen, lindrer de ømme punkter og forebygger problemer i led, ryg og muskler, før det bliver til en varig tilstand.

AquaPunkt er enkle øvelser for arme, skuldre, lænd, mave, hofter og ben. Redskaber og beskrivelser af øvelserne finder du på AquaPunkt-vognen ved bassinet. Er du i tvivl? Spørg AquaCoachen – en særligt uddannet livredder, som kan hjælpe dig i gang og give dig gode råd.

http://www.gigtforeningen.dk/aquapunkt